Udviklingsplan for Svendborg havn mv
Kommunalbestyrelsens møde d. 28. august

Kommunalbestyrelsens møde d. 28. august 2. Udviklingsplan for Svendborg havn: I liste T har vi drøftet havneplanen ud fra 3 delområder, som jeg vil kommentere på: 1. processen frem mod planen 2. den øjeblikkelige debat 3. planens reelle indhold Indledningsvis vil jeg slå fast, at udgangspunktet for havneplanen, sådan som man læse i kommentarerne til den, har været: ”der [..] findes økonomiske investeringsressourcer i et bemærkelsesværdigt omfang”, samt ”der skal foreligge en samlet plan for hele havneområdet” og endelig ”der skal (gen-) skabes tillid og troværdighed mellem kom­mu­ne og erhvervsliv.” Processen frem mod planen står en samlet kommu­nal­be­styrelse bag. Vi besluttede at sætte gang i en proces, der bl.a. bestod af 6 høringer med ind­budte repræsentanter for involverede parter, offentlig debat og 2 temamøder for den samlede kommunalbe­sty­relse, forud for offent­lig­gørelsen af en samlet plan. Man­ge involverede og iagttagere har betegnet processen som eksemplarisk, og at den har været såvel ambitiøs som nyskabende i ønsket om at opnå det bedste resultat. Kommunalbestyrelsen har naturligvis haft et ønske om at styrke havnens økonomi. Der akkumuleres i øjeblik­ket et underskud og et manglende investeringsbehov, der ov­er de næste 30 år vil betyde, at der enten skal bruges i omegnen af 150 mio. kr. for at fastholde havnens nuvæ­rende stand, eller at havnen over tid forfalder og bliver mindre attraktiv. Vil vi sikre, at der fortsat er en driftig havn og de dertil hørende aktiviteter, skal der skabes plads til andre investorer end de nuværende. Historisk har virksomheder på havnen haft lave leje­udgifter, men betalt gennem ”gods-over-kaj”-princippet. Det betyder med en svækket aktivitet, at indtægterne løbende vil være dalende. Et alternativ kunne naturligvis være at hæve lejeafgiften på de nuværende grunde dra­stisk, når muligheden byder sig. Det tror hverken politikerne eller erhvervsfolkene er en god vej at gå, og i øvrigt heller ikke foreneligt med den nuværende lovgivning. Et ønske om øget havneaktivitet kan naturligvis være tillokkende – erfaringerne herfor er ikke gode: I øje­blik­ket kommer 90 % af Danmarks samlede havne­baserede import ind gennem havnen i Hamborg – det tal vil formodentligt blot øges i de kommende år. Der er forsvindende små transporter indenrigs, så ud­sigterne til øgede indtægter af de traditionelle kilder er yderst be­skedne. Vil vi sikre havnen som en aktiv og markant del af Svendborg skal der, for nu at sige det en smule salopp ”nye boller på suppen”. I processen frem mod havne­pla­nen har der været peget på, at kultur, rekreation og turisme er gode spillere på den lange bane. Så udfor­drin­gen i at samle udvikling af havnemiljøet i et samspil med de nuværende brugere samtidig med, at der skabes en bæredygtig økonomi har været ledetråde i for­valt­ningens, politikernes og interessenternes arbejde. Den anden del af processen er fulgt intenst af den lokale avis. Der har været en grundig belysning af såvel vores egen havns tilstand og andres havnes situationer. Også dagbladet ”Politiken? har set nærmere på de danske havne og konstateret at sporene fra de senere års tiltag ikke alle steder er kronet med succes. Den sidste måneds tid er planen så blevet diskuteret ind­gående og til tider heftigt i offentligheden. Det har været en møjsommelig opgave at stå på mål for de planlagte tiltag. Jeg tror, vi som politikere gør klogt i at aner­kende, at der er alvorlige indsigelser mod de på­tænk­te foran­dringer. Det skyldes ikke mindst de kede­lige erfaringer fra andre nærtliggende havne. Nu er der jo ingen grund til at gentage andres dårlige erfaringer, så selvom der umiddelbart kan se ud, som om der er sammenfald med fx Nyborg og Faaborg, så har vi vel med det engage­ment, havneplanen har kaldt på en fair chance for at skabe forandring uden en ødelæggende side­effekt. Sidste tirsdags rundtur til de 2 virksomheder, der umid­delbart kan se ud til at få det sværest med en mari­tim byhavn, har dog ikke gjort mig mere pessimistisk. Jeg oplever en vilje til at nytænke og tilpasse sig nye vilkår, som er ret positiv. Det siger sig selv, at i den nuværende form kan det være svært at se dem indpasset i området. Men en flytning af den ene og en mindre indskrænkelse af den anden kombineret med ændringer i produk­tionsgang og afskærmninger gør det fortsat tænkeligt, at de vil kunne indpasses i den kommende havnestruktur. For at kunne fremtidssikre sin virksomhed er det bl.a. afgørende at kende fremtidens fysiske vilkår. Hvis bor­gerne vil se planen som en aftale om de fremtidige vil­kår, der ikke ændres med mindre der kommer indgreb fra statens side, så giver det mulighed for at investere i en virksomhed på længere sigte end det i øjeblikket er muligt. Så i stedet for at opleve havneplanen som en bremseklods kan man vælge at se det som en garan­ti­erklæring. I liste T vil vi i al fald i den fortsatte proces være særdeles opmærksomme på, at dialogen også sikrer plads til erhvervsaktiviteter på havnen. Inden for de beskrevne rammer og de skrevne vilkår vil der kunne drives virksomhed. Den foreliggende plan er en rammeplan, hvor brikkerne først lægges efterfølgende – også her er det afgørende, at de mange, der har vist interesse for arbejdet inviteres med i processen. Gennem lokalplanerne vil de enkelte områder jo blive beskrevet nøjere og få mere ”kulør” end det i øjeblikket er tilfældet. Det kan meget vel være, at en del af kritikerne af den foreliggende plan gerne så, hvordan vi politikere helt konkret har tænkt os at frem­tidens havn skal se ud. Det vil vi faktisk gerne have jer med på råd om. Debatten om planen har været præget af, ”Hvad vi ikke vil”, men skal nærmere bæres af, ”Hvad vi fremad ønsker” – vi vil i Liste T være med i den proces, der præger den fremtidige havn og ikke på forhånd placere os i et ingenmandsland, hvor vi ikke får den nødvendige indflydelse. Vi har klare forestillinger om, at fremtidens havn ikke bliver en privatiseret boligsektor, hvor tæt/høj be­byggelse langs havnekajen forhindrer en rekreativ ud­nyt­telse. Vi har heller ikke den store fidus til, at havnen skal plastres til med indkøbscentre, men en ”for­læn­gelse” af miljøerne fra Brogade, Skattergade etc. Gen­nem havnearealet kombineret med åbne pladser og bevægel­sesmuligheder kunne blive et aktiv for alle i Svend­borg Kommune og ikke mindst for den forhå­bentligt stærkt stigende turisme. På min tur til Berlin i sommerferien benyttede jeg lejligheden til at kigge nærmere på den nu nedlagte fly­veplads i Tempelhof. Her ligger 400 ha åbent landskab, der i øjeblikket er i gang med en transformation fra luft­havn til rekreativt nærområde. Det er en vanvittig spæn­dende udfordring at få lov til at være med til at præge et så bynært rum – vel er Svendborg havn ikke Berlins lufthavn, men tanken om at præge og udvikle fremtidens borgernære område må da inspirere til mere end blot at sige: ”Det vil vi ikke have”. Liste T kan støtte den frem­lagte ide om en maritim byhavn og håber engagementet holder, når de enkelte detailområder skal planlægges.

Arne Ebsen, d. 27. august 2012

28-8-2012 - Arne Ebsen
KOMMUNALBESTYRELSES MØDE D. 26. APRIL 2016
KOMMUNALBESTYRELSES MØDE D. 29. marts 2016
KOMMUNALBESTYRELSESMØDE D. 24. november 2015
2. behandling af budgettet tirsdag d. 06. oktober
Budgetforhandlinger 2016
Indlæg tirsdag d. 28. april
KOMMUNALBESTYRELSES MØDE D. 16. SEPTEMBER 2014-09-14
Kommunalbestyrelsens møde 2406 2014
Kommunalbestyrelsens møde 2904 2014
Valg af ny borgmester
IT på Tved skole
Mad- og måltidspolitik i Svendborg Kommune
Møde d. 29. oktober
Kommunalbestyrelsens møde d. 08. oktober 2013
Møde i kommunalebstyrelsen 30. april
Budget 2013
Udviklingsplan for Svendborg havn mv

Alle emner