Første maj 2016 tale fra Arne Ebsen

Så er det atter tid til at fylkes på den rød/grønne Plads – eller skal vi supplere med samtalens plads eller inden længe også legens plads. En plads oprindelige betydning er ”en bred gade” – en gade, hvor der er mulighed for at møde andre mennesker, men så sandelig også en gade, hvor der er plads nok til at gå forbi hinanden.

Der kan være plads nok eller knebent med plads – det afhænger jo oftest af den enkeltes oplevelse – sidste sommer oplevede vi, at der var plads nok på udvalgte motorvejsstrækninger, mens det kneb mere med pladsen i togene. Venligboerne og stærke lokale kræfter signale­rede, at her er både plads og hjerterum, mens andre igen har travlt med at fortælle, hvor lidt plads, de har i hjertet til at rumme andre menne­sker, trods det, at de ofte bryster sig af et kristent livssyn.

Det meste af Europa kæmper med en kolossal tilstrømning af men­ne­sker med en anden etnisk baggrund; bombet og terroriseret ud af deres vante rammer og forståeligt nok på vej et andet sted hen, hvor vilkårene synes tryggere. Det kræver sit at forcere sine ødelagte om­givelser, flygtningelejre, Middelhavet og selvtilstrækkelige nationale grænsehegn.

Men mens kampen står på og fokus er på den nøgne overlevelse, ja så tænker de fleste nok ikke så meget over fremtiden – om den er i Skå­rup eller Lunde kan jo set fra Aleppo eller Lesbos også synes at være et fedt. Men fremme ved et foreløbigt eller mere permanent opholds­sted melder spørgsmålene om det fremtidige liv sig nok med fornyet styrke – strabadserne er klaret, børn og habengut i sikkerhed, men hvad så?

Her har vi som borgere, uanset oprindelsessted, stort set de samme behov – en portion tryghed, iblandet en smule forudsigelighed og i sidste ende måske også et drys ambitioner. Først og sidst gælder det vel for alle mennesker at kunne mestre sit liv – det kræver myndig­gørelse – ikke umyndiggørelse. Netop derfor har vi i Liste T sammen med socialdemokraterne og SF stillet forslag om, at vores nye med­borgere ikke skal henslæbe et liv i passivitet, men at de sikres både en forsvarlig bolig og en passende beskæftigelse.

Det er endnu et udtryk for, hvordan vi gennem de sidste godt 2 år har fortsat det udmærkede samarbejde på venstrefløjen i Svendborg. Vi vil gerne fortsætte en mere ambitiøs indsats for at få flere borgere ind på arbejdsmarkedet – det kræver både arbejdsgivernes positive ind­stilling og ledige borgeres vilje til at søge tilknytning – det er bydende nødvendigt at finde konstruktive svar på regeringens kontanthjælps­loft, hvis eneste mål det er at gøre folk i en kritisk situation endnu me­re hjælpeløse. Derfor har vi i 3-kløveret også inviteret de lokale folk fra Enhedslisten med ind i arbejdsgruppen – lige sådan de radikale. Vi er på vej med relevante svar på den skævvridning regeringen står fad­der til.

Vi har i dag inviteret Finn Slumstrup til at holde tale – han har sam­men med sin kollega Viggo Mortensen givet mæle til de mange men­nesker, der i Danmark mærker centraliseringens konsekvenser. Det har vi gjort, fordi Finn og Viggo på lange stræk siger det, som også har været Liste Ts mærkesag – lokalsamfundenes bæredygtighed og ikke mindst kvalitative bud på medmenneskeligt samvær og sam­ska­belse.

I en af de seneste udgaver af bladet Kommunen lyder overskriften på et længere tema: ”Landsbyer klynger sig til livet.” Det er en fiks jour­nalistisk rubrik på det faktum, at fremtidens landsbyer kun over­lever, hvis de samler kræfterne og enes om en formålstjenlig deling af servicen. Ro på – i al fald i Svendborg, her går udviklingen nemlig den modsatte vej. Gennem de seneste 10 år er befolkningstallet godt nok faldet i Svendborg – by, men steget endnu mere i vores lokal­sam­fund, så det samlet giver et plus på bundlinjen.

Vi har mange levende og dynamiske lokalsamfund og tillad mig lige et øjeblik at blive helt lokalpatriotisk – I behøver blot at se kigge lidtbag mig, så er der nye spændende initiativer på vej. Lokalsamfund som Skårup, Vindeby og Ollerup har haft vind i sejlene og samlet haft

en vækst på over 500 indbyggere i den periode. Det skyldes ikke kun spændende aktiviteter og godt samvær, nej her har der også været byg­gegrunde og muligheder for at etablere sig – den vej vil Liste T fortsat – vi tror på lokalsamfundets bæredygtighed, så længe der er mennesker, der står sammen og kæmper en fælles kamp.

I strid modsætning virker det, som om det internationale samfund i øjeblikket kun har et svar på de stigende udfordringer – større ulighed – det er ikke alene i Danmark, men overalt vi mangler ledelseskraft og ikke ledelsesmagt. Løkkes smalle regering er jo i sig selv en farce – her har vi en statsminister, der virkelig er strippet ned til de partifinan­sierede underbukser. I dyb krise i forhold til sine samarbejdspartnere i den blå blok, der har mere travlt med at forfægte egne synspunkter end at få formuleret en sammenhængende politisk indsats.

Tag situationen omkring skat – i årevis har vi måttet høre på, hvor­dan blå blok har hylet op om det høje skattetryk, nu er det doku­menteret, at skattetrykket på arbejde i Danmark ligger langt nede på listen. Ef­fektiviseringen af skat har kostet foreløbig et sted i omegnen af 10 mia. kr. i mistede skatteindtægter – EFI, det effektive inddrivelses­sy­stem kommer aldrig til at virke, i stedet kan landets kommuner nu selv få lov til at inddrive gælden – en opgave som den tidligere borgerlige regering med skatteminister Kristian Jensen også fratog kommuner­ne. I kølvandet på strukturreformen er det også gået op for Venstre, atdet nok fik en række uheldige virkninger, når man ikke længere havdede lokale arbejdspladser – hvem var det lige, der stod i spidsen for den reform – jo det var ham i underbukserne.

”Vi har været vant til at forbinde begrebet ”magtkritik” med ven­stre­fløjen, men i dag kommer oprøret fra højre. Det har ikke utopien som pejlemærke, drømmen om et helt andet samfund. Oprøret er no­stalgisk og vender blikket bagud mod det Danmark, der var engang.”

Siger Jens Christian Grøndahl i en klumme d. 24. april og fortsætter:

”Dansk Folkeparti er fanget af sin egen succes. På den ene side kan man ikke for alvor tage del i magten uden at afgive mere og mere af sin renhed, indtil man ender med at ligne de andre partier. På den anden side kan man i længden heller ikke holde sig for god uden at svigte det mandat, man fik af vælgerne. I forhold til Europa har par­tiet taget hele landet som gidsel for sin udtrykkelige modvilje og sin lige så udtrykkelige uformåen over for det europæiske samarbejde.”

Vi er i et vakuum, hvor en lang række nye højrefløjspolitikere i Eu­ropa appellerer til laveste fællesnævner. Terroren i Paris og Bruxelles og for den sags skyld jo også i Køben­havn viser hvor helt afgørende det er at kunne samarbejde på tværs af landegrænserne.

I 2005 så mange på højrefløjen Muhammed-tegningerne som et for­svar for ytrings­friheden, for mange af dogmatikerne I Trykkefriheds­selskabet (= DFs presseafdeling) kunne der ikke stå et ”men” efter den. Piben har i år fået en nogen anden lyd, vi må naturligvis spørge os selv om, hvad der får formørkede imamer til at prædike had og middelalderlige retsregler, men det nytter næppe at ekskludere deman­ge modsætningsfyldte menneskeskæbner. Vi kommer ikke videre ved at udgrænse de ekstreme, men må også kunne rumme og inklu­de­re mennesker med forskellige livsopfattelser – ikke i grænseløs naivitet, men i et forsvar for ikke at ville tage deres værdier i ed.

Det er ikke kun på højrefløjen, at der popper nye politiske gruppe­ringer op - også mere eller mindre fantasifulde midt/venstre partier lancerer vidtløftige politiske planer uden ret meget konkret indhold. Overalt vender befolkningerne sig mod de lette løsninger og de ukom­plicerede svar på en kompliceret verdensorden. Facebookratiet, hvor man blot liker, styrer! Men som DF så smerteligt erfarer, er der ingen nemme snuptag, der lige fjerner udfordringerne. Ved valget i juni 2015 lovede både DF og Venstre en straksopbrems­ning af flygtnin­ge­strømmen – og hvad skete der lige i kølvandet på den udmelding – aldrig er så mange kommet til Danmark som i må­nederne efter!

Andri Snær Magnason er f. 1973 i Reykjavik. Han er forfatter og miljøaktivist i Information 09. april 2016

”Befolkningen går amok på de sociale medier. Om aftenen opfører man Njals Saga som skuespil på Reykjavik Stadsteater, men folk lader ikke til at være indstillet på at indleve sig i mere drama. En skuespiller træder ind på scenen og siger: Lad os nu bare synge nationalsangen! Alle rejser sig og synger nationalsangen, på en melodi, som er så indviklet, at det kun er de færreste, der kan afsynge dette helt særlige digt, men de gør det vel mest ud fra et behov for udløsning eller i en søgen efter et fast holdepunkt.”

Sådan reagerer islændingene, da det går op for dem, at deres statsmi­nister har medvirket i Panama-papers. For mange danskere, især blandt de mest velstående, glemmer at skattebetaling er det funda­ment hele vores velfærdssamfund hviler på. Det er da muligt, at noglefå kroners lettelse i topskatten kan få enkelte danskere til at arbejdemere, men det er da vigtigere, at vi bruger vores fælles midler på at flest mulige danskere bliver selvhjulpne og medvirkende – det er det, vi med et næsten glemt ord kalder solidaritet. Jeg burde jo have sagt Pa­­nama-pampers, for de lurendrejere, der udnytter landenes forskel­lige skattesystemer burde i den grad have tørt på.

I dagene efter afsløringen af den islandske statsministers, hvor der bl.a. var fokus på hans pludselige udvandring fra et interview, får Piratpartiet pludselig tilslutning fra 42 % af de islandske vælgere. Det er meget godt, at nye partier kan ruske lidt i det veletablerede system, men hvis der skal sikres bæredygtige løsninger er det nødvendigt med lidt ind­sigt og evne til at forene kræfterne.

Netop derfor skal du, der står her og måske er enig i det meste at det sagte også vide, at uden et lokalt forankret, stabilt og vedholdende kæmpende Liste T, så kommer du til at mangle den kraft, der kan for­­ene og samle, bevare fokus på lokalsamfundenes udvikling og være en stærk stemme for de mere end 50 % af Svendborgs borgere, der ikke bor i byen. Så støt lokalområder, støt integrationsarbejdet, støt miljøet og giv pladsen til samtale. Bak Liste T op i den fortsatte indsats.

God kampdag og god festdag.

1-5-2016 - Arne Ebsen
Første maj 2016 tale fra Arne Ebsen
Første maj tale
Inger Hagers 1. maj billeder
Billeder fra første maj
1. maj i Ulbølle
1.maj 2014 på Den Røde Plads
Billeder fra 1. maj 2013
Folkefest i Ulbølle
Første Maj i Ulbølle
1. maj-arrangement

Alle emner