Lars Nissen, Rantzausminde skole spørger:

Hej Arne

Nu er hjemmesiden læst og jeres program ser godt ud..

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan i forholder jer til flg.

1) Udvikling af Svendborgprojektet og resourcer dertil…hvordan ser i på det i forhold til foreningerne og deres arbejde.

Vi er fortrøstningsfulde i forhold til elevernes deltagelse i det lokale foreningsliv. Tilsyneladende har det ikke svækket lysten eller deltagelsen, at eleverne får flere lektioner. Vi spillede i 2015 sammen med A, F og B som tilsluttede sig vores ide, ud med et forslag om en videreførelse af projektet til de ældste klasser. Den beskrivelse har jeg vedlagt, hvis ikke du har set den endnu. Det handler om såvel idræt som dannelse. Det kræver flere resurser, såfremt det skal indsluses også. Det gælder ikke blot til undervisningen, men også til faciliteter. Derfor har vi de senere år også været optaget af, at få flyttet midler til idrætsområdet. Det er ikke lykkedes fuldt ud - og da slet ikke i det budgetforlig, der lige er indgået i dag, hvor mulighederne blot er færre.

Vi er optaget af, at den forskningsmæssige del udvikles og funderes  - gerne i Svendborg.

Foreningslivet er jo et hjertebarn for os, Erling i folkeoplysningsudvalget følger udviklingen nøje og jeg har både via arbejde og foreningsinvolvering et godt kendskab til den øjeblikkelige udvikling. Der er potentiale til et tættere samarbejde, men også behov for en styrket dialog mellem foreningsliv og skoler - lidt afhængigt af, hvor i kommunen, man bevæger sig. Der er langt fra Hesselagers tætte samarbejde til Ørkildskolens afd. Byens manglende tilknytning til et foreningsliv og til bedre faciliteter.

2) Aktiv transport. Styrkelse af at flere skal bevæge sig i byen. Altså færre biler, flere rekreative områder, flere forhindringer for bilismen, som skal udvikle aktive vaner, så folk hellere tager cyklen, løber eller går (eller i bedste fald off. transport)  til deres bestemmelsessted.

Vi var på studietur til Kiel for nogle år siden, hvor vi kiggede på relativt billige og overkommelige løsninger på cykelløsninger. Her har man bl.a. lavet veje, hvor cyklerne har fortrinsret. Det er en mulig løsning i bynære områder. Vi har tidligere foreslået pendlerpladser ved fx SG-hallen og Marslevvej, hvor der kunne være shuttle-busser, der sørgere for den videre transport. Det kendes mange steder fra Stratford-upon-Avon i England, Brügge i Belgien og flere hollandske byer praktiserer den løsning. Det kunne kombineres med aflåste cykelparkeringshuse og kunne have den effekt, at vi både øgede lysten til at cykle men også fremmede fremkommeligheden og sikkerheden. Generelt ønsker vi at eleverne i skolen som primært befordringsmiddel bruger cykel og gåben.

I min tid som formand for nærdemokratiudvalget var en af de hyppige diskussioner i den sammenhæng, at biltrafikken hæmmede børns lyst til at cykle i skole og det er jo en ond cirkel. Jo flere børn der bliver kørt i skole af både sikkerhedsmæssige og magelige grunde jo mindre lyst har den resterende del til at cykle. Vi mener bevægelse i undervisningen udmærket kan skabes ved at cykle til aktiviteter uden for skolen.

3) Arbejdsaftale med sydfynsk lærerkreds, hvordan ser I på mulighederne efter der er åbnet op for at lave en aftale ? Hvor meget vil i sætte en dagsorden der ? Hvor meget mener I at politikerne skal blande sig og sætte en dagsorden ?

Vi har jo sammen med andre kæmpet for at få skabt mulighed for en aftale med kredsen, hvilket der i sidste ende blev skabt er flertal for, så forvaltningen kunne indgå en aftale. Det er jo ikke os som politikere, der "har muligheden" for at lave en aftale. Men det er indlysende at vi kan lægge pres på nogle området - den større fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse, der allerede er nået er et resultat af det bedre samarbejde. I liste T er vi også optagede af at få løst de mange krav til mål på en smidig måde. Vi er dog ikke på det hold, der ser skolereformen som udelukkende en dårlig løsning. Måden den blev implementeret på var beskæmmende for vores forhold på arbejdsmarkedet og ikke mindst, når regeringen nu havde den farve, som tilfældet var. De meget firkantede og de mange dokumentationskrav vil vi have gjort mere smidige, som du kan læse i vedhæftede kronik har vi et grundlæggende andet syn på læring og dannelse end det, der kom til udtryk ved reformens indføring.

Håber det er svar nok på din spørgsmål. Hvis du vil vide yderligere er du velkommen. Ligeledes håber jeg på, at du har forståelse for, at der gik lidt tid inden svaret kom, da vi jo har haft andre opgaver her i ugens løb ;-)

24-9-2017 - Arne Ebsen

Idrætsskoleprojektet samlet udgave.docx .docx: 35kb
En flig af skolens historie.pdf PDF: 234kb

Lars Nissen, Rantzausminde skole spørger:
Bredt budgetforlig
Med løgnen som våben
Lunde kursuscenter
Mod - mening - muligheder
Skærmtrold!
Pressemeddelelse Fra Liste T, SF og Socialdemokraterne
En tur i baljen
Man skal ikke kaste med æbler...
Det hele faldt til jorden
Åbne arme eller sund skepsis?
Så er det nu fru Ullemose!!!
budgetaftale mellem A, F og T
Rivejernet hakker og skuffer
Idræt i udskolingen
Idrætsskoleprojektet i udskolingen
Gårdhavemøde
Debatmøde om bibliotekets fremtid



Mindehøjtidelighed på torvet
Svendborg-projektet
Bilag
KOMMUNALBESTYRELSES MØDE D. 07. OKTOBER 2014
Solceller på tværs
budgetaftale mellem A, F og T
Budgetaftale
Borgerlige grupper sejler rundt uden kompas og kaptajn
Filippahuset overlever
Trapperne vaskes oppefra!
Æblet kan falde for langt fra stammen
Vær realistisk!
Boomerang! BANG.
Vrøvl Mylenberg
Læserindlæg til FAA
Budgetforlig
Budgetmøde på Facebook
Kommuneplan - borgerinddragelse
Kommunalbestyrelsesmedlemmer i Svendborg udtaler:
Fillippahuset lukkes
Visionsgruppen for Landdistrikter

Alle emner